Vi er efterhånden et stykke vej igennem vinteren, men vil alligevel lige poste dette råd.
I Danmark bruges salt til glatførebekæmpelse på vejene, og det går hårdt ud over vores biler. Salt giver rust- lakskader, men man kan til dels forebygge disse skader, ved at få bilen undervognsbehandlet inden vintervejret starter.
Det er dog ikke nok at få bilen undervognsbehandlet. Det gælder om, at holde bilen ren. Skidt og snavs holder på fugt og salt, og får bilen til at ruste. Karosseriet, hjulkasser. dørpaneler er de mest udsatte steder på bilen. Husk derfor tit at vaske disse områder grundigt henover vinteren.
Der er mange fordele ved at beskytte din bil fra at ruste:
Din bil lever længere.
Din bil vil have lettere ved at gå igennem syn.
Din bil vil holde prisen bedre og være lettere at sælge.
osv.
Selv kører jeg min bil igennem vaskehallen en gang imellem. Tag den vask hvor undervognvask er inkluderet.