dehydrering

Sommeren er over os med høj sol og 30 grader. VM, Tour de Frace og Roskilde Festival er i fuld sving og øllene er kolde og bliver hældt indenbords i store mængder. Det er en skøn tid, men husk at tænke dig om. Din krop har brug for omtanke. Roskilde Festivals arrangører har i år også valgt at indsætte 200 ekstra vandposter, for at sikrer sig at gæsterne ikke dehydrerer. Denne beslutning er nok taget efter at der sidste år opstod lange køer til vandposterne pga. for lavt tryk på vandet.                                                                                                                                                                                                   

Hvorfor vand er vigtigt for kroppen.

Kroppen består af ca. 2/3 vand for mænd og lidt mindre for kvinder. Væsken i kroppen er med til at varmeregulere kroppens temperatur, så man undgår hedeslag. Drikker man for lidt vand nedsættes kroppens funktion. En tommelfingerregel siger, at for hver 1 % vand man taber, mister man 5-10% præstationsevne i forbindelse med sport.  Derfor er det vigtigt, at man drikker rigeligt med vand. Det er vigtigt her at pointere, at det er VAND man skal drikke. Øl, kaffe, te, spiritus er vanddrivende og har modsatte effekt. Drik minimum 2 liter vand om dagen og gerne mere ved ophold i varmen eller ved indtagelse af vanddrivende væsker.

Væskemangel kan forårsages af flere forskellige årsåger; sved ved høj varme, vanddrivende væsker, diarre, opkast. Det farlige ved spiritus/øl er at man mister evnen til at mærke kroppens signaler, som sendes til hjernen ved væskemangel.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                  

Dehydrering – Tegn og symptomer.

Lettere dehydrering (2-3% tabt væske)

  • Tørst
  • Træthed
  • Tør hud
  • appetitløshed
  • Tør mund
  • Mørkt urin
  • Lettere hovedpine
  • Lettere svimmelhed

Mederat dehydrering (3-5% tabt væske)

  • Hovedpine
  • Kvalme
  • Træthed
  • Muskelkramper
  • Øget hjerterytme
  • Høj kropstemperatur
  • Øgede åndedræts
  • Faldende vandladning – Mørk urin
  • Lav svedafsondring

Svær dehydrering -livsfarligt- (op til 10% væsketab)

  • Hurtig puls
  • Smerter i mave og bryst
  • Forvirring
  • Vejrtrækningsproblemer
  • Mangel på sved
  • Lavt blodtryk
  • Smertefuld vandladning (hvis overhovedet nogen)
  • Indsunkne øjne
  • Bevidstløshed
  • Opkast

                                                                                                                                                                                                                                                                                

Tips til hvordan man kan huske at drikke nok vand

Vi har været inde på, at man skal huske at drikke mindst 2 liter vand om dagen, og mere hvis man opholder sig i varmen, eller drikker vanddrivende væsker såsom øl. Det kan dog være svært, at huske, at drikke nok vand. Derfor kommer her nogle gode råd, til hvordan du husker at drikke nok vand.

  • Hav altid en kande koldt vand i køleskabet.
  • Små halv liters flasker er gode til at tage med sig og kan genfyldes gang på gang.
  • Aftal med hinanden at minde hinanden på at drikke vand.
  • Efter druk: Drik altid masser af vand med lidt salt inden du går i seng – Det tager toppen af tømmermændene næste dag.
  • Hav en vandflaske med dig når du er oppe at træne.
  • Lidt citron kan gøre vand lidt mere spændende.

Har du gode råd til, hvordan man kan huske at drikke nok vand, så kommenter gerne nedenuder.

Andre har også læst:

En Kommentar til “Drik meget vand i varmen og undgå dehydrering”

  1. Du har ret – i starten kunne jeg slet ikke drikke vand udenfor måltider – jeg fik kvalme og min mave blev oppustet. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at man skal drikke vand i moderate mængder hele dagen – lad et glas vand stå ved din side på kontoret eller på natbordet – du vil per automatik drikke af det og føle dig godt tilpas.
    Derudover undgår man hyppige besøg til tandlægen grundet huller i tænderne ved at drikke vand fremfor cola og juice, som er fyldt med sukker.

Skriv Kommentar

(required)

(required)

Du kan bruge følgende HTML tags og atributer : <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

© 2011 Rengøring med rengøringstips - gode Babytips Email: christian@rengoeringstips.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha