
Med stigende priser på brændsel, kan der være mange penge at sparer, hvis man vil yde en ekstra indsats. Benytter du dig af brænde til brændeovn eller pejs kan du med fordel erhverve dig et sankekort fra Skov og Naturstyrrelsen. Man skal dog huske at billigt brænde som man sanker er vådt træ, og skal derfor ligge til tørre i mindst 1 år, før det billige brænde kan anvendes som brændsel i brændeovn eller pejs.
Hvad er sankebrænde og sankekort?
Først erhverver man sig et sankekort. Et sankekort er et kort, som giver en lov til at samle en aftalt mængde sankebrænde sammen i et anvist område. Sankebrænde er træ som ligger løst i skovbunden, ofte efter skovning. Man samler først træet sammen hvorefter en skovløber kommer og måler mængden op.
Hvornår sanker man?
Det er som regel muligt at sanke to gange om året i henholdsvis marts og oktober måned. Ifølge Skov og Naturstyrrelsens hjemmeside, udbydes der ikke særlig mange sankekort her i foråret grundet vintervejret i 2010/2011. Man har simpelthen ikke nået at gøre klar til sankning. Til gengæld vil der udbydes flere sankekort i efteråret.
Hvordan køber man et sankekort?
Man skal ansøge om at købe sig et sankekort ved at udfylde en formular hos Skov og Naturstyrelsen. Man kan kun ansøge i uge 6 og uge 36 for at komme i betragtning til et sankekort. Husk at brænde skal tørre i min. 1 år.