Har man fliser i haven kender man helt sikkert til ukrudt mellem fliserne. Ukrudt skyder hurtigt op mellem fliserne, hvis man ikke sørger for at det bekæmpes. Heldigvis finder der mange forskellige måder at bekæmpe ukrudt mellem fliserne. Så inden du går i gang med at oversprøjte terrassen med Roundup eller andet giftmiddel, er der nogle alternative muligheder for ukrudtsbekæmpelse du kan prøve.
Bekæmp ukrudt mellem fliserne med kogende vand.
Et gammelt husråd lyder på, at man kan bruge kogende vand til at bekæmpe ukrudt mellem fliser. Dette virker udmærket, men er en energimæssigt dyr løsning. Man kan dog bruge det kogende vand, efter at man har kogt kartofler. Da vandet har en smule salt i, er vandet endnu mere effektivt. Dog er det ikke en løsning man kan bruge til at fjerne ukrudt mellem fliser på større arealer, da man aldrig bliver færdig. Kogende vand fjerner heller ikke mos.
Fjern ukrudt med ukrudtsbrænder
Denne løsning er ikke den mest miljøvenlige, men vil da alligevel runde metoden, da den er god til større arealer af belægningssten. En ukrudtsbrænder er drevet af gas eller i nogle tilfælde el. Bekæmpelses metoden går ud på, at man med en brænder svitser toppen af ukrudtet som så ødelægger ukrudtscellerne indefra. Man har det med at brænde ukrudtet helt væk, hvilket er en misforståelse. Det er langt mere effektivt at svitse toppen af ukrudtet. Dog skal man indstille sig på at det ikke er en engangs løsning. Man skal løbende bruge ukrudtsbrænderen da der altid vil komme nyt ukrudt til og være ukrudt, som overlever behandlingen.
Husk at en ukrudtsbrænder nemt kan antænde en brand hvis ikke man er forsigtig. Hav derfor altid en vandkande i nærheden og brug ikke ukrudtsbrænderen i tørre perioder.
Håndkraft imod ukrudt mellem fliser
At skulle arbejde for at fjerne ukrudt imellem fliserne er ikke folks fortrukne måde at bekæmpe ukrudt, men det virker og du får lidt motion. Her er hvad du gør.
Brug et redskab, som du kan skrabe ukrudtet op af fugerne med. Det gælder om at prøve at få roden hevet med op, da det uønskede ukrudt ellers bare kommer hurtigt igen. Du kan købe nogle redskaber specielt egnet til ukrudtsbekæmpelse mellem fliserne i dit lokale byggemarked, eller du kan vælge at lave dit ukrudtsredskab.
Når du så har fjernet ukrudtet mellem fliserne, er det nu vigtig at du får noget fint sand (strandsand) ned i fugerne. Sandet gør det nemlig sværere for ukrudtet at komme op mellem fliserne. Du kan med fordel købe noget særligt flisefuge sand som er tilsat ovntørret næringsfattige mineraller, som gør sandet mere kompakt. Denne særlige type fugesand hæmmer væksten af ukrudtet imellem fliserne.
Vil du selv gøre en indsats for at hæmme væksten af ukrudt mellem fliser, kan du gribe kosten lidt oftere. Fejer man flisebelægninger ofte stresser man ukrudtet og hæmmer væksten. Dine fliser vil desuden fremstå flottere af hyppig fejning. Husk bare altid at sørge for at fugerne mellem fliserne er fyldt godt op med sand.
Lav selv redskab til ukrudtsbekæmpelse mellem fliser
Alt du skal gøre er at finde et gammelt kosteskaft og bore et hul i den ene ende af skaftet. Herefter banker du et passende stort søm halvt op i kosteskaftet. Knib eller skær herefter hovedet af sømmet. Sømmet bøjes nu i en vinkel på 90 grader, og så har du et ukrudtsredskab, hvor du et effektivt ukrudtsbekæmpelses redskab hvor du slipper for dårlige arbejdsstillinger.
Ideer til hvordan man fjerner ukrudt
Har du nogle gode ideer til, hvordan man kan fjerne ellermåske helt undgå ukrudt mellem fliser, er du velkommen til at komme med en kommentar nedenfor.
