
Der er ikke noget mere irriterende, end at bilruden begynder at dugge, kort efter at man er begyndt at køre eller når det regner. Vi har samlet en masse gode råd til hvordan du fremover vil kunne undgå dug på bilruden. Det er vigtigt at gøre en indsats mod duggen da dug i værste fald kan forårsage en ulykke.
Fjern duggen ved hjælp af klimaanlægget.
Du kan hurtigt fjerne duggen hvis din bil har aircondition. Aircondition har den effekt, at den udover at sende kold luft ud, simpelthen tørre luften i bilen. Tænd din aircondition og sæt blæseren til op imod forruden. Har du ikke aircondition, kan du sende varm luft op på forruden. Dette vil også fjerne duggen. Det vil også hjælpe at åbne vinduet, så du derved lukker fugten ud af bilen.
Gode råd til at forebygge dug på bilruden
Rengør dine ruder ofte. Er dine ruder beskidte dugger de lettere da snavs, tobak og andet skidt holder fast i duggen.
På de fleste tankstationer kan man købe en anti-dug klud. Denne kan hjælpe med at forebygge duggen på ruderne.
Kom almindelig opvaskemidel på en bomuldsklud og smør ruden ind uden brug af vand. Lad det derefter tørre lidt. Poler efter med en bomuldsklud, indtil man ikke kan se opvaksemidlet mere. Dette vil gøre det svært for duggen at binde sig til ruden.
Nano fabrikanterne reklamerer med nanoprodukter, som man kan bruge på sine bilruder, så der ikke kommer dug.
Jeg håber at du efter at have læst denne artikel vil kunne slippe for duggede ruder i bilen. Du er meget velkommen til at komme med flere gode råd til hvordan man slipper af med dug fra ruderne i bilen.